Aktivistisk Laboratorium

Har du lyst til at ændre på verden sammen med andre?
Mød andre unge, der ligesom dig, har lyst til at skubbe på systemet, nedbryde fordommene og ændre på de fortællinger og strukturer, der gør livet endnu mere surt for unge, som lever med fysisk sygdom.
SygtStærk huser et positivt aktivisme-fællesskab, hvor unge bakker hinanden op i lysten til at ændre på verden – hvad end det ved at sige sin mening på en ølkasse, skabe en instagram-kampagne, gennem aktivistisk kunst eller noget helt andet!
Du er velkommen uanset om du er erfaren aktivist eller bare en lille smule nysgerrig!
Sted: Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10, Kødbyen / København V
Forplejning: Der vil være snacks og sandwich
Tilgængelighed: Aktiviteten foregår i stueplan med niveaufri adgang. Der er handicaptoilet.
