SYGTSTÆRKS KLUBBER
I SygtStærk har vi mange forskellige klubber, der mødes både online og fysisk. Herunder kan du læse mere om klubberne, og du kan altid se de kommende begivenheder i kalenderen.
Vi afholder events inden for Temaer som
AKTIVISME
KREATIVITET
UDDANNELSE




Fællesspisning 🍝
Fællesspisningsarrangementerne er et hyggeligt og uforpligtende fællesskab for dem, der vil nyde gode måltider sammen. Her handler det om at spise, spille spil, slappe af og have det sjovt i skønne rammer. Vi mødes på populære steder rundt omkring i København.
Se kommende datoer for fællesspisning
0 begivenheder found.
Mod & Mening 💬
Mod & Mening er en række events, hvor vi træner vores mod- og meningsmuskler. Her øver vi os på at turde stille os frem, dele tanker, udfordre os selv og inspirere andre, alt sammen i fællesskab med andre.
Mod & Mening-events kan være alt fra meme-workshop med SygtStærk-ambassadør Sofie Riise Nors til faglige foredrag om fx ableisme.
Se kommende datoer for Mod & Mening-events
0 begivenheder found.
Kronisk Kreativ 🎨 🧶
Navnet Kronisk Kreativ dækker over vores kreaklub, der både mødes online og fysisk. Vi samles til en hyggelig aften i kreativitetens tegn. Her er alle i gang med egne projekter, både strikketøj, perleplader, tegneark og meget andet. Uanset hvilket kreativt projekt du har gang i, eller gerne vil starte op, er du velkommen hos Kronisk Kreativ.
Se kommende datoer for Kronisk Kreativ
0 begivenheder found.
Søndagsgaming 🎮 💻
Hveranden søndag mødes vi på SygtStærks Discord-server for at game. Vi spiller Minecraft, Jackbox, prøver andre spil sammen, ellers hænger vi også bare ud og snakker, mens vi gamer hver for sig.
Se kommende datoer for Søndagsgaming
0 begivenheder found.
Syge Poeters Klub ✍️📖
I skriveklubben Syge Poeters Klub mødes vi én mandag om måneden på Discord-serveren for at skrive, dele tekster og heppe på hinanden. Hver gang har vi ét fokus, der enten er en skriveøvelse, feedback på en tekst eller et fælles projekt. Skrivningen kan både være med et litterært eller aktivistisk fokus f.eks. digte, noveller eller debatindlæg.
Bag klubben står tre SygtStærk-frivillige Mascha, Sara og Ella, som alle er med hver gang klubben mødes online.
Se kommende datoer for Syge Poeters Klub
6 begivenheder found.