
Er du nysgerrig på at udvikle dig selv med ord og billeder? Onsdag d. 28. januar starter vi et Making It forløb for 15-18 årige op med fokus på forfatterskab og illustrative fortællinger, og du kan være med.
På det gratis gruppeforløb møder du andre unge, der også kender til at leve med sygdom, og vi snakker, reflekterer og deler erfaringer. Du får nye perspektiver og bliver klogere på dig selv.
I løbet af de 4 måneder som Making It varer, mødes vi i alt 11 gange inklusiv en sommerhustur, en lørdagsworkshop og et stort afslutningsevent for venner og familie. Halvdelen af mødegangene vil have fokus på fællesskabet, og vi vil gennem øvelser arbejde med at sætte ord på vores egne historier. Den anden halvdel af mødegangene vil vi arbejde med det kreative tema.
Kreativt tema: Forfatterskab og illustrative fortællinger ✏️📚
På forløbet i København vil vi have fokus på det kreative tema ‘forfatterskab og illustrative fortællinger’. Til at guide og inspirere os til at sætte ord på vores fortællinger, har vi slået os sammen med to virkelig erfarne og dygtige facilitetorer, forfatter Sofie Kragh Müller og grafisk illustrator Sofie Riise Nors.
Sammen med dem skal vi arbejde med alt fra at skrive og fordybe os i forfatterskab til at lege med visuelle og satiriske udtryk, og du får mulighed for at skabe din egen tekst eller illustration alt efter ønske.
Du behøver ikke at have nogen erfaring med det kreative tema for at være med på forløbet. Vi lærer og udvikler os i fællesskab.
Praktisk info
Tilmeld dig forløbet i bunden af denne begivenhed ↓
Mødegange, København forår 2026 15-18 år:
Hvem kan deltage?
For at være en del af Making It-holdet skal du:
Bemærk: Ledsagere kan ikke deltage i møderne, men må gerne vente i et tilstødende lokale.
De kan tilkaldes, hvis der er behov.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at udfylde formularen nederst i denne begivenhed. Når du tilmelder dig, vil du blive kontaktet af den ansvarlige for Making It-forløbet fra SygtStærk. Sammen vil I have en snak om din deltagelse i forløbet og eventuelle særlige behov. Din tilmelding herunder er derfor ikke bindende, men første led i at have en længere snak om, hvordan det vil være at deltage på Making It.
Fysisk tilgængelighed
Der er adgang for købestolsbrugere i de lokaler, som vi skal være i på Thoravej. Der er også adgang til handicaptoilet på samme etage. Der vil være mulighed for at trække sig til et stille sted, hvis behovet opstår i løbet af aftenen.
Ledsager/hjælper
Da vi ønsker at skabe et fortroligt rum, er det desværre ikke muligt at have ledsager med under gruppemøderne. Hjælpere, ledsagere og forældre kan opholde sig i et tilstødende lokale og hentes, hvis der er brug for det. Hvis der er brug for ekstra hjælp under maden, er det selvfølgelig forståeligt. Hvis du har spørgsmål angående ledsager, så tøv ikke med at kontakte os. Vi finder altid en løsning.
Tilpasning af aktiviteterne
Vi laver kun aktiviteter, hvor alle deltagere kan være med uanset behov. Vi tilpasser øvelserne løbende, så alle kan deltage på samme niveau, uanset om det er fysiske tilpasninger eller behov for fx at lave øvelserne i mindre grupper. Vi tager en snak om dig og dine behov inden forløbet starter, så vi har en fælles forståelse og kan løse tingene på den bedste måde for alle.
Transport
Udover sommerhusturen så mødes vi på Thoravej 29, 2400 København NV. Vi dækker udgifter til transport, både parkering og offentlig transport.
Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål så kan du kontakte ansvarlig for Making It i København Emma Sørgaard på emma@sygtstaerk.dk.




