Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Mod & Mening: meme-workshop m. Sofie Riise Nors

27. november-16:0018:00

               

Memes er normalt bare noget, vi scroller forbi. Men hvad nu hvis du selv kunne lave dem?

SygtStærk inviterer til workshop med SygtStærk-ambassadør og meme-queen Sofie Riise Nors! Sammen skal vi lave memes om livet som ung med en fysisk sygdom, bruge humor til at snakke om det svære og grine over alt det, vi har til fælles. Du behøver ikke være kreativ eller kende Photoshop – bare kom som du er, og Sofie hjælper alle godt igang.

📅 d. 27. november

🕒 kl. 16:00-18:00

📍 Vognmagergade 11, 1120 København (Egmont-bygningen) og online på Discord.

❗ Husk computer eller iPad.

OBS: Du kan også deltage i eventet online på vores Discord-server.

📅 Se eventet hvis du allerede har en Discord-profil.

👉 Join serveren hvis du endnu ikke har en profil på Discord og vil blive en del af online-fællesskabet.

 

Hvad er Mod & Mening?

Mod & Mening er en række events, hvor vi træner vores mod- og menings-muskel. Her øver vi os på at turde stille os frem, dele tanker, udfordre os selv og inspirere andre – alt sammen i fællesskab med andre. I efteråret fokuserer vi på mod: at turde sige sin mening, stille sig frem og dele hvad der fylder, med humor og kreativitet på vejen.

Deltagelse, tilgængelighed og faciliteter

Hvem kan deltage i SygtStærk-events?
SygtStærk er et fællesskab for unge mellem 13 og 24 år, der lever med kronisk eller alvorlig fysisk sygdom. Du kan deltage i alle SygtStærks aktiviteter, uanset hvilken sygdom du har, og det er ikke nødvendigt at oplyse din sygdom til medarbejderne. Alt i SygtStærk er gratis.

Til eventet vil du møde andre unge, hvoraf flere deltager alene for første gang. Medarbejdere og frivillige fra SygtStærk bærer alle tydelige skilte med SygtStærk-logo og står klar til at byde velkommen, vise vej og snakke. Frivillige vil altid være ved din side og hjælpe dig godt ind i SygtStærk-fællesskabet.

Du kan deltage på den måde, der passer dig bedst. Det kan være ved at indgå i samtaler, fokusere på at lave dine egne memes eller observere og grine af de andres memes.

Adgangsforhold
Eventet holdes i Egmont-bygningen, som ligger ca. 500 m fra Nørreport Station. Kommer du med bil, kan du se handicapparkeringsmuligheder her. Hvis du kontakter event-ansvarlig Gabriella på gabriella@sygtstaerk.dk eller 24 90 98 44 i god tid, kan hun sørge for gratis parkering i Egmont-bygningens parkeringsgård med indgang ved Vognmagergade 5.

Du bliver taget imod ved Vognmagergade 11 fra kl. 15:45 af SygtStærk-personale og frivillige. Alle bærer tydelige skilte med SygtStærk-logo, og der vil være stor skiltning ved indgangen, så det er nemmere at finde. Der er en rampe, som følger dig ind i bygningen. Du vil blive fulgt ligeud og til højre til en elevator med 1 meters åbning, som kører til 7. sal. Her vil SygtStærk-medarbejdere vise vej til lokalet “New York”. Gå til højre ned ad den lange gang, indtil du når lokalet på venstre hånd.

Du kan også deltage i eventet online på vores Discord-server.

📅 Se eventet hvis du allerede har en Discord-profil.

👉 Join serveren hvis du endnu ikke har en profil på Discord og vil blive en del af online-fællesskabet.

Mad og faciliteter
Der vil være forskellige snacks til eventet. Har du særlige kostbehov, bedes du anføre det ved tilmelding, og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme dem.

Eventet afholdes på øverste etage af bygningen i et lyst lokale med god lyd. Handicaptoilet er tæt på, og der er tilstødende mindre lokaler med bløde lænestole, hvor man kan trække sig tilbage eller tage et hvil. Har du særlige sensoriske hensyn, bedes du også anføre det ved tilmelding, så vi kan tage højde for det.

Hjælp og kontaktoplysninger

Vi ønsker at være et inkluderende fællesskab og vil gøre vores bedste for at være fleksible, så alle kan deltage på en tilfredsstillende måde. Dette gælder både rammer, lokalet og indholdet. Gabriella fra SygtStærk er ansvarlig for eventet. Hvis du har spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte Gabriella på gl@egmont.com eller 24 90 98 44

Tilmelding til meme-workshop 27. november

Navn(Påkrævet)
E-mail(Påkrævet)
Tager du en ledsager eller hjælper med?(Påkrævet)
Deltager du fysisk eller online (Discord)?(Påkrævet)
Er der andet, vi skal vide om dig, før vi ses til eventet?
Hvordan har du hørt om eventet?(Påkrævet)

Detaljer

Dato:
27. november
Tidspunkt:
16:00 – 18:00
Begivenhed Kategorier:
,

Kommende events