Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Bingo banko & fællesspisning

20. november-16:0019:00

Bingo banko & fællesspisning

Denne gang byder vi på tal, tapas og topstemning! Vi skyder aftenen i gang med en omgang SygtStærk Bingo Banko fuld af sjove præmier. Når vi har fået råbt “BINGO!”, sætter vi os til bords og nyder en omgang fællesspisning med tid til snak og hygge. Uanset om du kommer for maden, snakken eller sejren, så er du mere end velkommen!

📅 d. 20. november
🕒 kl. 16:00-19:00
📍 Vognmagergade 11, 1120 Kbh.

Hvad kan du glæde dig til?

🌹 Vi starter med velkomst og præsentationsrunde.
🎲 Vi spiller SygtStærk Bingo Banko med sjove præmier på spil.
🍽️  Fællesspisning & hygge hvor vi spiser lækker mad.

 

Deltagelse, tilgængelighed og faciliteter

Hvem kan deltage i SygtStærk-events?
SygtStærk er et fællesskab for unge mellem 13 og 24 år, der lever med kronisk eller alvorlig fysisk sygdom. Du kan deltage i alle SygtStærks aktiviteter, uanset hvilken sygdom du har, og det er ikke nødvendigt at oplyse din sygdom til medarbejderne. Alt i SygtStærk er gratis.

Til eventet vil du møde andre unge, hvoraf flere deltager alene for første gang. Medarbejdere og frivillige fra SygtStærk bærer alle tydelige skilte med SygtStærk-logo og står klar til at byde velkommen, vise vej og snakke. Frivillige vil altid være ved din side og hjælpe dig godt ind i SygtStærk-fællesskabet.

Adgangsforhold
Eventet holdes i Egmont-bygningen, som ligger ca. 500 m fra Nørreport Station. Kommer du med bil, kan du se handicapparkeringsmuligheder her. Hvis du kontakter event-ansvarlig Gabriella på gabriella@sygtstaerk.dk eller 24 90 98 44 i god tid, kan hun sørge for gratis parkering i Egmont-bygningens parkeringsgård med indgang ved Vognmagergade 5.

Du bliver taget imod ved Vognmagergade 11 fra kl. 15:45 af SygtStærk-personale og frivillige. Alle bærer tydelige skilte med SygtStærk-logo, og der vil være stor skiltning ved indgangen, så det er nemmere at finde. Der er en rampe, som følger dig ind i bygningen. Du vil blive fulgt ligeud og til højre til en elevator med 1 meters åbning, som kører til 7. sal. Her vil SygtStærk-medarbejdere vise vej til lokalet “New York”. Gå til højre ned ad den lange gang, indtil du når lokalet på venstre hånd.

Mad og faciliteter
Aftensmaden vil være vegetarisk. Har du særlige kostbehov, bedes du anføre det ved tilmelding, og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme dem.

Eventet afholdes på øverste etage af bygningen i et lyst lokale med god lyd. Handicaptoilet er tæt på, og der er tilstødende mindre lokaler med bløde lænestole, hvor man kan trække sig tilbage eller tage et hvil. Har du særlige sensoriske hensyn, bedes du også anføre det ved tilmelding, så vi kan tage højde for det.

Ledsager
Man kan tage én ledsager eller hjælper med. Ledsagere og hjælpere vil blive placeret tæt ved lokalet, så de kan tilkaldes hurtigt.

Hjælp og kontaktoplysninger

Vi ønsker at være et inkluderende fællesskab og vil gøre vores bedste for at være fleksible, så alle kan deltage på en tilfredsstillende måde. Dette gælder både rammer, lokalet og indholdet. Gabriella fra SygtStærk er ansvarlig for eventet. Hvis du har spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte Gabriella på gl@egmont.com eller 24 90 98 44

Tilmelding til bingo banko & fællesspisning

Navn(Påkrævet)
E-mail (på dig eller en forælder)(Påkrævet)

Detaljer

Dato:
20. november
Tidspunkt:
16:00 – 19:00
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

SygtStærk

Sted

SygtStærk
Vognmagergade 11
København K, 1120 Denmark
+ Google Maps

Kommende events