SygtStærks fortællerkorps
Unge stemmer med stærke fortællinger


SygtStærks fortællerkorps består af unge, der deler personlige fortællinger om at navigere i uddannelse, fællesskaber og drømme med sygdom som vilkår. Fælles for fortællingerne er, at de åbner for refleksion, skaber genkendelse og udfordrer fordomme.
Når unge fortæller til unge, opstår der en særlig resonans. Fortællerne giver andre unge nye perspektiver på sig selv og hinanden, og på det at være ung med forskellige forudsætninger.
SygtStærks fortællerkorps er et tilbud til gymnasier, efterskoler og uddannelsesinstitutioner, der ønsker at skabe større forståelse for livet med kronisk sygdom. Oplæggene sætter fokus på en virkelighed, mange er berørt af – direkte eller indirekte – men som ofte er usynlig i hverdagen.
Fortællerkorpset faciliterer møder, hvor der er plads til dialog, spørgsmål og refleksion i trygge rammer. Fortællerne er klædt på til at dele deres historier med fokus på nærvær og genkendelighed og til at skabe samtaler, der ellers sjældent finder sted i klasselokalet.

Format
Et standardoplæg varer 1 time og består af ca. 20 minutters fortælling ved to fortællere og 40 minutters dialog, men kan tilpasses efter stedets ønsker og behov.
Formatet tilpasses af fortællerne, som faciliterer oplægget med afsæt i det ønskede indhold.
Oplæg kan være for alt fra en enkelt klasse til en større forsamling.
Fortællerkorpset lægger vægt på at skabe en nærværende og tryg ramme og inviterer tilhørerne til at deltage aktivt i dialogen for at få størst muligt udbytte af fortællingerne.

Hvem kan booke?
Fortællerkorpset holder oplæg på skoler, institutioner og arbejdspladser for alle, der ønsker indsigt og viden om et ungdomsliv med sygdom.
Oplæggene henvender sig til unge og voksne fra 13 år og opefter, og er særligt relevante for efterskoler og ungdomsuddannelser.
Alle på Sjælland og Fyn kan booke SygtStærks fortællere. På sigt udvides fortællerkorpset til hele landet.
Ønsker I at vide mere, inden I booker, er I altid velkomne til at kontakte os.

Pris
I hele skoleåret 2026/2027 er det gratis at få besøg af SygtStærks fortællerkorps.
Dog skal der dækkes transportudgifter ifm. fortællernes transport til og fra oplæg.
Mød SygtStærks fortællerkorps
Book en fortæller
Udfyld informationerne herunder, så kontakter vi dig med et tilbud og finder det rette format til jeres behov.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os på mail@sygtstaerk.dk.










